William Cavendish, Hertugen af Newcastle (1592/93-1676)

Følgende er taget fra debat forummet dressageinharmony.dk hvor Eva Lydeking Olsen har været til teorikursus hos Bent Branderup og efterfølgende skrevet sit referat fra dette kursus.

Tiden fra Xenophon til renæssancen:
Ikke meget ridelitteratur fra Europa er bevaret, da bogtrykningen i større stil først opstår med overgangen fra middelalderen til renæssancen, da Gutenberg trykker den første bog i 1440. Derfor må man studere kunstneriske udtryk for hvordan heste og ridning formede sig i den periode.
Stigbøjlen og bomsadlen blev opfundet i det 5. århundrede. Metal-hesteskoen ligeledes i den periode.
Ridekunsten forsvinder dog ikke, som kan ses af romerske statuer og afbildninger


Vikingetid og tidlig middelalder:
Nærkamp til hest er afbildet i fx Bayeux-tapetet og der er fundet ryttergrave mange steder, eksempelvis Birka i Sverige:

Skt. Georg med dragen er et eksempel på en rytterkriger .

Federico Grisone og Giovanni Battista Pignatelli startede det første rideakademi i Napoli 1532, for at uddanne de som ikke selv havde råd til at ansætte berider. Grisone og Pignatelli søgte at kombinere de græske principper med behovene for ridning fra middelalderens kampkunst. Grisones ridelære var den første som blev trykt i større stil (Encyclopedia Britannica nævner også Ibn Hudhayl, en araber bosat i Spanien fra 1400 tallet).

I Danmark var det første rideakademi i Sorø, hvor bl.a. Christian 4. var elev. At blive uddannet som fægte- eller ridemester var ofte et erhverv for den næstældste søn.

William Cavendish, Hertugen af Newcastle (1592/93-1676) var en meget kendt hærfører i felten under den skotsk-engelske krig 1639-40 hvor han stillede med støtte til kongen i form af penge og 120 beredne riddere. Han var senere involveret i flere års kamphandlinger under den engelske borgerkrig (mellem kongehuset og parlamentet, under ledelse af Cromwell). Han rejste efter et nederlag til Hamborg, senere Paris, Rotterdam og Antwerpen og varetog opgaver som Charles II´s rådgiver, samt etablerede sin rideskole, for ridningens egen skyld – som kunstart, inklusive den højere dressur. Han skrev 1658 Méthode et invention nouvelle de dresser les chevaux, i 1747; oversat til A General System of Horsemanship. Han beskriver især bøjning og sidebevægelser som vejen til ligeudretning af hesten, påbegynder udviklingen af versaden ved at stille hesten ind i volten (shoulder-in) under ridningen. Han antages at have opfundet glidetøjlen.

Han var gennem sin bog til inspiration for Francois Robichon de la Guérinière, der blev født nogle år efter William Cavendish´ død. Bogen er tung at læse, da han gentager sig selv i det uendelige med bittesmå detaljer som den eneste variation, men man skal huske at han søger at formulere tingene for første gang, så de kan forstås af andre, der er selvmodsigende ting om især tøjlehjælpen.

I Antwerpen boede han til leje hos maleren Rubens enke og en del af illustrationerne i bogen er lavet af en Rubens-elev og således af høj kunstnerisk kvalitet. Egne heste er afbildet, bla. en sabino-broget berber.

Syn på ridekunst "Art should allways follow the dictate of nature"
  • Han repræsenterer et naturnært kunstsyn og mener at en hest kun kan blive til det, som naturen har skabt den til.
  • At alle racer er gode og smukke for deres egen skyld (men ikke alle er egnet til dressur/ridekunst, her er andalusiske typer bedst, især fra Kongen af Cordobas stalde)
  • At viden og tålmodighed er de to vigtigste ingredienser i at blive en rytter.

Han er ikke brutal som han nogle gange fremstilles:
"Repeat often and in a mild manner"
Korriger kort og sjældent og gør dig gode venner med hesten igen.
Husk altid at rose når hesten gør det rigtige:
Med ord, med kærtegn, ved at stryge hestens pels
Giv godbidder: græs, æbler, gulerødder, blomster, brød, sukker, honning, turnips.
Spil musik eller lad hesten snuse til parfumerede handsker- det kan den godt lide

Politisk ukloge/klodsede formuleringer
  • Hesten skal være bange for sit menneske" - men han mener nok snarere respektfuld end bange
  • Skær tungen af hvis den stikker ud" - står i grel kontrast til at han faktisk uddannede en hest hele vejen på kapsun, er fortaler for slet ikke at lægge bid på i starten og måske er det en sådan barsk bemærkning som skal vise hans samtidige at han i hvert fald ikke er en tøsedreng.
  • Ekstremt bøjede heste" - billederne er ufysiologiske og måske snarere udtryk for at være dårlige billeder, set med biomekaniske øjne.
  • Glidetøjlen" blev opfundet fordi han er imod den faste indspænding, som ikke giver mulighed for eftergivenhed fra hånden.
    Han bruger den fra hornet på sadlen til kapsunen, IKKE til biddet og sjældent til gjorden. Formålet er at have et ekstra redskab til at flytte på skuldrene, ikke at hive hesten ned fortil, han advarer selv om at den hverken må være for lang eller for kort.


Uddannelsen af hesten:
  • Målet er at hesten arbejder "on the haunches" altså sætter sig bagtil, svinger over ryggen med en lang og løsgjort hals - kan man uddanne en sig selv og hesten sådan - er man en god rytter.
  • Udstyrsmæssigt startes med en blød, bomløs sadelpude (skån ryggen, bevar skulderfriheden), grime eller kapsun (bid frarådes decideret) og ingen sko på hesten.
  • Man sætter sig på en ældre hest og tager unghesten med som håndhest, så den kan lære at følge den erfarne hest nogle dage.
  • Derefter får den unge hest rytter på og følger med som håndhest ud i naturen igen et stykke tid.
  • Så kan man begynde at påvirke den unge hest i små trin - den skal strække sig og række sig nedad.
  • Voltearbejdet påbegyndes med bøjning og stilling på stor volte frem og ned.
  • Arbejd så¨versade-agtigt på cirkel - bagben skal bære uden at hesten træder sig selv
  • Driv venligt med indvendige ben
  • Hesten skal gå mindst en måned frem og ned, UDEN bid
  • Biddet introduceres med honning, men brug det IKKE, rid fortsat på kapsunen
  • Venlig tilbagetrædning, i små skridt/trin
  • Versaden skal være præcis - der hvor man har bæring fra indv. bagben - ikke for meget sidelæns.

Fortsæt dette arbejde til hesten er meget let fortil - både i hånden og i forparten - som følge af at indvendige. bagbenet bærer mere, løftes udvendige forben efterhånden højere

- Hesten må ikke falde over på udvendige forben og blive tungere på skuldrene - i hånden.

Det bemærkes at der er nogle uoverensstemmelser mellem teksten i bogen og tegningerne.

Der fortsættes med kapsun + tøjle i kandaren, men ikke i stangen (false rein), så kapsun + kandar og sidst blank kandar.

Fejl her er at:
  1. Hesten går over hånden = hovedet er for højt ift. biddets indvirkning.
  2. Hesten går over tøjlen= kan ikke vendes for udvendige indirekte tøjle, pga. afskub fra indvendige bagben
  3. Hesten går over skulderen=Kroppen falder ud over skulderen og bliver tung fortil

Hjælperne:
Sædet er lodret , oprejst, strakt da det giver en let og fri position - som at danse.
skal være uden stivhed, uden formalitet.
Hvis man passer blødt og venligt på/omkring en hest - er man en god rytter.

Vægthjælpen
Kroppen bagud = samling
Kroppen fremad= aflastning

Schenklen har 4 opgaver
  1. Direkte schenkel- henter samsidige bagben
  2. Liggende lidt fremme virker den "bøjende omkring" for hesten
  3. Lidt tilbage virker den "væk fra" den bøjende (fx flytte bagparten ind i traversal-bevægelsen)
  4. Omrammende - førende

- Skarpe sporer gør meget skade på en ridebane. Sporehjælpen læres fra jorden først.

Rose hesten så snart det gør bare noget af det rigtige
Undgå modsigende/forvirrende hjælpere er meget vigtigt.
Absurd at bruge den samme hjælp til to ting.

Uddannelsesforløbet.
Give the same lessons - uddan først i skridt, derpå i trav og sidst i galop. Fra galoppen løftes til skolegalop nogle spring og derpå til terre a terre.

Skolen over jorden.
Art is to set the nature in order.
Follow the horses disposition - hesten viser selv hvad den kan - hesten vælger selv sin øvelse over jorden.

  


   
[ © Henrik Halle | Email: Henrik@kapriole.dk ]