Gustav Steinbrecht 1808-1885

Følgende er taget fra debat forummet dressageinharmony.dk hvor Eva Lydeking Olsen har været til teorikursus hos Bent Branderup og efterfølgende skrevet sit referat fra dette kursus.

Historisk baggrund:
Napoleon hærger Europa omkring 1815 og Tyskland består af ca. 2000 små stater/fyrstedømmer- som samles af Bismarck i 1860´erne.

Steinbrecht ville have været dyrlæge og ønskede at lære noget mere ridemæssigt før studiet, hvorfor han blev beriderelev hos Louis
Seeger på Seegerhof i Berlin (andre siger at han studerede til dyrlæge først) .
Seegerhof var finansieret af familiens trælasthandel og Louis Seeger selv uddannet af Maximilian V. Weyrother fra Wien. Farfaderen til Maximilian, var Adam Ritter V. Weyrother som var ridemæssigt fransk inspireret af/hos Gueriniere og der var en aflægger til Chr.Borg via Schäfer-dynastiet, fra denne ridemæssige gren (ret mig, hvis jeg fik forkert fat i det moment).

Steinbrecht blev gift med Seegers datter (nogle siger niece) og var 1834-42 på et rideetablissement i Magdeburg, hvorefter han returnerede til Berlin og påbegyndte skrivningen af sin bog. I 1859- 65 var han i sin egen træningsstald i Dessau og kom så retur til Berlin hvor han virkede til sin død.
Han skrev de første ca. 200 sider af bogen selv, og den blev færdiggjort af en af hans elever (Plinsner ?) - Steinbrecht nåede at se det færdige manuskript, men ikke den trykte bog.

Ridningen:
Steinbrecht var mere interesseret i selv at ride, end i at undervise og hans hovedindtægtskilde var at fuldt- færdig-uddanne heste til cirkus, verden over og til privat-personer som skulle have en præsentabel hest, / kunne præsentere sig .
Der forefindes nøjagtige dagbøger / optegnelser over disse heste - ialt hele 240 stk over en 20 årig periode. Svarende til, at han, med en uddannelsestid på mindst 5 år, har redet ti heste om dagen- og at hestene var rimeligt egnet til jobbet, så de kunne uddannes i det tidsrum/ tempo.

Når Steinbrecht taler imod cirkusridning (Baucher mfl.) så ved han altså virkelig hvad han taler om og ud fra en lang personlig erfaring på området.

Uddannelsen:
Man skal bevare et blidt og venligt sind hos hesten.
Han går betydeligt hurtigere over longeringsfasen end tidligere og indrømmer selv at det er en tidspres-fejl, men da en del af hestene sælges til officerer (kavaleri-ridning mere frem end bæring) - så går det.

I hele den del af bogen, som han selv skrev- bruges pladsen, ca. 200 sider, på stilling og bøjning herunder at uddanne sig til at gymnasticere:

• Fremadgribende bagben forlænger overlinien
  
• Bagudskubbende bagben forkorter overlinien
  - Dette skal balanceres/ trænes så hesten bliver lige smidig, lige stærk i de to sider
  
• Rid fremad med kontakt til hesten slipper indvendig tøjle
  
• Arbejde med stilling og bøjning i hjørnerne
  
• Firkantede volter ala Pluvinel
  
• Ride på cirkel i stilling/bøjning
  
  

Det berømte citat:
"Rid din hest fremad og ret den ligeud"

- Her menes ikke at ride i højt tempo og heller ikke at ride uden stilling/bøjning, ikke at ride i øgede gangarter
- Men rytterens omhu med at bevare aktive bagben, en fremadrettet placering af forparten ift. linieføringen/sporet,
- Sådan at selv med stærkeste stilling/bøjning/samling skal begge bagben træde til tyngdepunktet. Fordi hesten er lige smidig til begge sider - begge bagben kan og skal bære.

Enhver afvigelse fra bæring gør at hesten falder på forparten.

Der bruges meget plads på at beskrive som det ikke skal være, her kunne bogen være struktureret bedre.

Hovedet er det yderste punkt på rygsøjlen og skal placeres naturligt ift. bækkenet og bagbenene, ellers mister man rygsvinget.


Bøjning gennem kroppen :
Tror at man kan have jævn bøjning, men det kan man jo ikke pga. brystbenet er fast (ved vi idag) og derfor får
man en rotation: indvendige hofte frem, ileosakral-leddet frem -op, bøjer om indvendige sædeknogle = rotation i brystkassen.

Cirklen består af to cirkler = De to benpar.
Gueriniere anbefaler 3-4 runder på cirkel og så stop/ lave noget andet.
Steinbrecht rider mere ligeud først og så på cirkel, pga. anden hestetype med mere bagudskub/ kørehestegang-mønster, end på Guerinieres tid.
Når hesten kan gå på cirkel har man sikret indvendig bagbens Fremgreb og kan påbegynde versaden som lærer hesten at udvikle bærekraft. Derfor løftes udvendige skulder op-frem, pga. brystkasserotationen.

Herfra følger han Gueriniere ret godt.

Man kan ikke placere tyngdepunktet på en hest i bevægelse- det er op til rytteren føling at afgøre om hesten griber frem til
balancepunktet.
Formen er ekstremt vigtig for at kunne få flyttet vægten bagud og det kan den kun, når alle hvirvler ligger harmonisk som perler på en snor og anholdningen/ den hele og halve parade går helt igennem til hasen/ bagkoden - jvf. Xenophon.

Hvis hesten ikke er forgivet over rygsøjlen, taber man energien der hvor der er en fejl i harmonien.

Mængden af sidelæns er proportional med samlingsgraden - man red ofte sidebevægelser i halve trin, førhen.

Fremad, hhv. stilling og bøjning:
Først rides hesten ud-fremstrakt i halsen
Så stilling (som omhandler fra atlas og frem)
Så bøjning (som omhandler fra atlas og bagud)

Et litteraturmæssigt/oversættelsesproblem er at ordet stilling ikke findes på engelsk og det giver en masse misforståelser.
Man må ikke ødelægge de naturlige funktioner:

• Åndedrættet skal kunne fungere frit
  
• Ørespytkirtlen som producerer ca 15 liter spyt i døgnet, må ikke klemmes mod atlas-vingen (vingen på første halshvirvel),
  
• Hesten skal kunne synke sit spyt under ridning - ellers skummer den for meget
  
• Fremmedlegemet på tungen (biddet) sætter i sig selv spytproduktionen i gang og hvis der er for meget kæbe- eller tungepres, kan hesten ikke synke og skummet står den om ørerne.
  

1. Versaden = den korrekte
   
2. Mekanisk løft= spansk skridt = trykker ryggen væk
   
3. Paukende kraft (kan høres)= hovedet er for højt, torntappene trykkes, skulderbladet går bagover
   
   
4. Stikkende løft= bagben skubbes ned-bagud og giver stikkende forben
   

• Versaden er travstillingen- traven skabes med versaden og perfektioneres med traversaden (der bruges 80 sider på traversaden)
  
• Trav-skridt er det vi kalder halve trin idag, travtakt i skridttempo
  
• Galoppen skabes via travers og perfektioneres med versaden
  
• Anspringet og korrektion af galoppen times så udvendige schenkel bruges når indvendige bagben og udvendige forben er i jorden (for så er udvendige bagben frit til at kunne gøre det man beder om, om det er anspring, changement eller bede om mere bæring, mindre afskub)
  

1. holde kontrol med udvendige bagbens afskub= mindske afskubbet og øge bærekraften
   
2. indvendige bagben skal altid springe ind under for at holde takten
   

Bagparten løfter forparten og derfor skal man starte med (perfekt) uddannelse af bagbenene og så kan forparten bæres/løftes.

Paraden kommer 1000 gange til at støde bagbenet bagud-skubbende, det må man så korrigere ved at ride fremad og gentage, så hesten efterhånden lærer at sætte sig bagtil i paraden, lade paraden (herunder den halve parade/anholdningen) - flyde bagud til bagbenet og vinkle i leddene fra bækkenet-hoften og ned.
Galoppen uddannes ved ridning med stilling, sidebevægelser,piruetter, skolegalop, changement og så skolen over jorden


Sædet, hånden og opstillingen:

Sædet:
Man må Ikke sidde imod bevægelsen, men skal føje sig ind i hestens bevægelse - "man kan kun sidde pænt på en hest som går pænt"

• Aflastningssædet er til frem og ned, støtte blødt på lår og evt. knæ
  
• Middelposituren er der, hvor de gode hjælpere kan formidles til hesten og balancen i bevægelsen kan holdes levende, men aldrig statisk
  
• Belastningssædet er til samling og sætning bagtil, sadlen går med, brystkassen løftes- sædet åbnes og man smelter sammen med hesten i Guerinieresædet (hvor man reelt ikke kan kontrollere ret meget, mere flyde med). Steinbrecht beskriver her at " hesten går ud til lårene" dvs at når hesten rigtigt forlægger vægt bagud, ændres brystkassens facon sig opad- udad- i-bredden -
  

En god sadel tillader rytteren at bruge sine hjælpere frit

Træne det uafhængige sæde: Albuerne skal hænge frit, ikke klemmes ind til kroppen- for så kan man ikke indvirke gennem hånden, uafhængigt af sædet.

Man må ikke ride balancen ud af unghesten, men det er svært at undgå, når der ikke er skoleheste at lære på.
Hesten holder indvendige hofte fremme for indvendige sædeknude som bliver flyttet med ned-frem i bevægelsen

Hånden:
Hånden skal være løs og halvåben, så man kan lege med fingrene, uden at bruge håndleddet, tommelen øverst - som om man holder om en badesvamp, blødt.
At ride på een hånd kræver at signalerner så fine, at man kan nøjes med hvad en finger kan give og tage - hver finger skal kunne tage sin tøjle og indvirke/regulere helt præcist.

Man red stadig på een hånd på Steinbrecht s tid, to hænder blev brugt i grunduddannelsen af hesten for senere at blive forladt.
Det er så selvfølgeligt at flytte skuldrene med tøjlen at der ikke skrives meget om det. Hesten føres i stilling, ikke hive, ikke trække. Aldrig tage bagud i udvendig hånd.

Am zügel- at hesten er ved hånden, refererer til at kontakten er blød som en streng i smør og udtryk for at hesten bærer fuldt ud bagtil
Auf zügel- at hesten er på hånden- refererer til at hesten lægger vægt fremad, som udtryk for bagud-skubbende bagben

Schenklerne:
Indvendige schenkel henter indvendige bagben
Udvendige schenkel henter udvendige bagben
Hesten skal være stillet, ellers har man ikke noget indvendig og udvendig bagben.

Midt mellem hjælperne: Man bruger hverken eller, eller begge dele på samme tid.

Steinbrecht er ikke så god til at beskrive hvordan han vil have det, men han får beskrevet og præciseret en del af de ting som Gueriniere ikke helt fik klaret- og det samme gælder bagud: at hver tidsepokes forfatter får beskrevet mere end den foregående- og at der er en rød tråd.


Den højt skolede rytter kan forbedre hestens grundproblemer vha. elementer fra den høje skole og således hjælpe enhver hest, men en kampagnehest kan ikke vise de højeste momenter i fuldendt harmoni.


Ridekunsten er bla. at udvikle " at to sjæle skal ville hvad to kroppe kan" Citat Bent Branderup


Sidebemærkninger:
Oberst Heidebrecht skrev Hærens tjenesteforskrift 1912 og konkurrenceridningen opstod heraf.
Det var oprindelig tænkt som en dressurprøve til brugs/transportheste- da man netop ikke kunne forvente at en sådan hest skulle kunne udføre en høj-skole-hests arbejde.
Der var mis-fortolkninger af denne model fra starten og Heidebrecht skrev flere følgende bøger om de forskellige misopfattelser af ridningen, som opstod i denne periode.
Ride-Kunsten skal nok skilles helt fra sportsridningen og det kunstneriske aspekt henvender sig mest til fritidsryttere som har tid/mulighed for at fordybe sig og udforske, sammen med deres hest.