 |
||||||
|
|
Antoine de Pluvinel (1552 - 1620) Følgende er taget fra debat forummet dressageinharmony.dk hvor Eva Lydeking Olsen har været til teorikursus hos Bent Branderup og efterfølgende skrevet sit referat fra dette kursus. Historisk overblik:
Rytteren skal altså kunne vurdere hestens evner og arbejde indenfor den ramme som de sætter- ikke forlange/ forvente et uddannelsesniveau som fx. er exteriørmæssigt umuligt for hesten at honorere. En uerfaren uddanner må være desto mere tålmodig- så man ikke forfalder til tvangsmetoder. Først skal man kunne det værktøjsmæsige: Vigtigst er rytteren evne til indføling, og en årelang erfaring i at vælge mellem tusinder af ting man kan gøre i en given situation - det kan ikke beskrives i en bog, men opstår ud af situationen, i samspillet mellem hesten og rytterens erfaringsgrundlag Udannelsen starter med rytteren på en lærehest, men læreheste findes ikke i dag og Steinbrecht er den første som laver et uddannelsessystem for både den uuddannede hest og den uuddannede rytter. Hesten: Der blev ofte hentet heste i Marokko, Tunesien pr. skib og når man betænker hvad det krævede på den tid - var det værdifulde heste, eks. berberen L´Bonite Trænings -filosofi At tilføje hesten smerte er ignorance - tilrettevisninger skal være retfærdige. Man må ikke slå på noget tidspunkt i uddannelsen, hvis det overhovedet kan undgås - da det ødelægger hestens udstråling: Det berømte franske ord: En ung hest er som en rose og når den een gang visner, kommer duften ikke igen. Man skal være en flottenhejmer med ros (stemmen, godbidder, hånden/eftergivenheden - og nærig med straf ) Selve uddannelsesmetoderne beskrives ikke så grundigt - og Pluvinel er åben for andre metoder end sin egen, bare man kan sit kram. Der beskrives heller ikke hjælpere nøjagtigt til de enkelte lektioner - man skal gøre det som er nødvendigt. Kvantitet tjener kun til at give hesten udholdenhed. Kvalitet er det der skal arbejdes med:
Det skal føles godt og se godt ud - og det opnår man ved at kombinere forstand/viden og indfølingsevne. Pluvinel er i klar kontrast til nogle af samtidens meget voldsomme trænere (rider hesten ind i en væg for at stoppe den o.lign.) Han går ind for, at hesten viser vejen uddannelsesmæssigt og at ingen metode er forkert, man skal kende sit mål og komme derhen uden at ødelægge hesten: ridningen skal fungere og være elegant. Hestens ryg og ben skal skånes mest muligt og man uddanner primært dens forstand og hukommelse. Man må maximalt fortsætte en lektion til før hesten hæver åndedrættet (tegn på øget iltbehov= begyndende tilsyring af musklerne) Udholdenhed / kondition trænes aldrig på ridebanen, men ude på vejene/i terrænet Uddannelsen starter i pilaren - først een, så to hvor hesten lærer at danse fra side til side for at bevare bevægelsen, dernæst at sætte sig, så den kan komme videre til piaffe og TaT. Så kommer rytteren op og hesten dirigeres fra jorden. Dernæst lærer den hjælperne:
Vægthjælpen i parade= tag kroppen tilbage Altid kun give den hjælp som er nødvendig, ikke mere Rækkefølgen: At sætte sig- Pluvinel indlærer det tidligt, fordi det var heste som havde forudsætningerne for det. Og fordi det er måden at opnå større smidighed og lethed på. En hest som ikke kan lave sidebevægelser, kan ikke ligeudrettes - eller uden negationer.: sidebevægelser er forudsætningen for ligeudretning Når en lektion er uddannet, er hesten altid afslappet mellem hånd og schenkel - dvs. den behøver hverken-eller af disse støttehjælpere, den føres for sædet alene ex: Traversaden: et bagben ind i volten kun en smule sidelæns for at undgå at hesten stiver sig i stedet for at bøje sig må ikke overbøje i skuldrene/halsen hvis indvendige bagben ikke bærer, så må noget andet bære= falder på forparten Om undervisningspædagogik: Ret ikke alle begynderens fejl på en gang - han kan ikke følge med til at rette det hele Kunsten er at finde det rette tidspunkt til netop denne hest/denne rytter ift. netop den fejl som de kan rette nu. Kunsten er at holde mund, ikke råbe og skrige En bange elev kan ikke bruge sin forstand Vurder hvornår eleven er parat- så der udvikles følelse for både sig selv og hesten Lad eleven begå fejl, opdage den selv og korrigere den selv - Dette udvikler tilsammen selvstændigt tænkende og - følende ryttere, som kan blive selvkørende, ikke marionetter. |
|
||||
[ © Henrik Halle | Email: Henrik@kapriole.dk ] |
||||||
