François Robichon de la Guériniére (1688-1751)

Følgende er taget fra debat forummet dressageinharmony.dk hvor Eva Lydeking Olsen har været til teorikursus hos Bent Branderup og efterfølgende skrevet sit referat fra dette kursus.



Historisk:

Født 1688 in Essay (tæt ved Alençon, Frankrig). Hans bror Pierre des Brosses de La Guérinière var leder af rideakademiet i Caen (grundlagt af Antoine de Pluvinel, i1594), men Gueriniere's vigtigste lærer var M. de Vendeuil.

I 1715 havde han fuldført sin uddannelse som berider og begyndte som leder af rideakademiet i Paris, hvor han var i 15 år og hvor han optjente sit ry som uddanner og rytter. Han kom derefter til Prince Charles de Lorraine, som leder for Manège des Tuileries i 1730 og virkede som berider for Louis XIV indtil han døde i 1751.

Han er kendt for at opfinde/beskrive versaden "den første og sidste af alle øvelser", det flyvende changement og kontragaloppen.
Han refererer en del til Hertugen af Newcastle og udvikler sit uddannelsessystem systematisk for at opnå det overordnede mål:
En smidig og afbalanceret hest som er let, lydig og rolig at ride.
Bogen er skrevet på bestilling for at rette op på hans egen økonomi efter en konkurs med et rideetablissement (inden han blev hofrideskole-berider) og den afspejler også andre berideres modeller fra samme tid. Den er skrevet til den uddannede rytter.

Uddannelsen:

Rytteren og hjælperne

Rytteren skal selv være sund, smidig og meget tålmodig.
Sædet skal være godt- brug den tid det tager at uddanne sædet - ellers opnår man intet.
Bent Branderup kommenterer her på, at det Neindorfske sæde med mere støtte på lår og knæ er mere egnet til den unge, uuddannede eller ubalancerede hest.
Gueriniere-sædet kan betragtes som et "åbent og afslappet fritidsryttersæde" - men der er ikke meget kraft i det sæde. Hvis de andre hjælpere bliver for kraftige, ødelægger/ forstyrrer/forrykker det sædet og man må derfor hellere bruge en piske-touchering, end at forstærke schenklen for meget.

Hånden:

  1. Først skal hesten lære eftergivenheden- frem og ned, åbne hånden. Giv langsomt efter så hesten kan følge med frem og tag langsomt kontakt igen
  2. Så kommer anholdningen til de hele og halve parader, at lukke hånden. Giv altid efter både før og efter en anholdning - og brug aldrig pludselig eller kraftige hjælp i hånden (andet end nødstilfælde)
  3. Dernæst at vende hesten til hhv. højre og venstre for venstre og højre tøjle
  4. Sidst at stille hesten en smule ind, for
    - en hest der ikke er stillet/bøjet efter sporet, hører ikke hjemme på en ridebane.

At lade hånden synke: Altid den venstre som rytterhånden- den højre er kun hjælpehånd
At gøre hånden fast = den største rytterfejl

Schenklen:
Hesten skal bøje sig om rytterens indvendige lår (overschenkel) og skyde indvendig hofte frem, hvilket medfører brystkasserotation
Schenklen kan både øge og samle hesten, afhængig af hvor bagbenet er (i luften, hvor i luften eller på jorden) når man giver hjælpen

Fine hjælpere er
  • Når hjælpen er usynlig
  • Når de hjælper hesten til at beholde sin ligevægt
  • Forsigtig omgang med hjælperne er den fineste rytter- egenskab
  • Korrektion/ forstærket hjælp (evt. straf) skal komme momentant, og uden følelsesmæssig affekt (rytteren skal altså kunne holde sig selv kold)
  • at slå hesten er fortvivlelse for hesten - det fjerner skønheden og lærer den at ridebanen er et ubehageligt sted

Hesten er fin på hjælperne når den
  • Reagerer hurtigt, let, fint og derfor er en velskolet hest ikke nogen fornøjelse for en utrænet rytter, for den gør alt det den får besked på

En dresseret hest piafferer på trods af en dårlig rytter
En uddannet hest piafferer som den rides til

Rigtigt anvendt ros motiverer hesten mere end noget andet

Udstyret
Sadlen: imellem schenkler og hesten må der kun være et minimum af materiale
Biddet: uden en let, rolig, blød og stabil hånd- forbliver selv det bedst tilpassede bid nytteløst
gerne bruge todelt kandar, men forskellige finesser vedr. dette.
Et stort og tungt bid er for klodset og langsomt at bevæge

"Det er lige meget, efter hvilken metode, man ikke kan ride"

Hesten

Trænings -filosofi
Der vil altid komme problemer.
Man må i sine grundteorier aldrig gå imod hestens natur

Grundgangarterne
Husk Xenophon: se på hesten i naturen og hvordan den bevæger sig når den er stolt.
Ridekunsten kan ikke forbedre de naturlige og korrekte gangarter, de er naturens værk
Kunstige gangarter kan læres ud fra de naturlige gangarter: TaT, courbette, Mezzair
Gymnasticer en hest med en svaghed, så den kan blive bedre

Hvis rumgrebet overskrides mht. tempo (korte heste skal rides langsommere)
- Går hesten bredbenet bagtil
- Falder på forparten
- Skubber bagud

En uddannet hest kan forlænge svævemomentet

Naturlig skridt- beskrives 4- taktet for første gang i litteraturen
Naturlig trav- beskrives med diagonal benflytning, altså to-taktet
Galoppen- beskrives 3- taktet, hvor man kan både se og høre diagonalen i hvert galopspring
Galoppen- 4 taktsgalop beskrives når hesten får mere smidighed og kraft, skolegaloppen er med benflytning ex. VB,HB,VF,HF
Trav er en uddannelsesgangart, men ikke ridekunstens gangart.
Pas og tølt er transportgangarter, ikke ridekunstens gangarter

En ridehest må aldrig falde ud i krydsgalop på longen og en kørehest uddannes til at have lige af/fraskub på begge bagben

Uddannelsesrækkefølge

  1. I longen, iført kapsun, longe og pisk:

  2. Stilling, bøjning, frem og ned
    Skridt, trav, galop og overgange

  3. Sadel og rideoptømning på (bid + ridekapsun)
    3-4 volter på een hånd: stop og ros

  4. Stå på volten

  5. Sende ind og ud, vende volten

  6. Stille til indvendige, let versal-stilling i trav for øget smidighed

    Med rytter

  7. Opsidning
    Lære den hjælperne: stop, fremad via hhv. tøjle og schenkel, ingen sporer + longefører
    Vende hesten for hånd og schenkel
    Longen tages væk når hesten forstår rytterens hjælpere og så rides på hele banen

  8. Når hesten kan det grundlæggende: Finde dens fysiske og mentale evner og tilrettelægge den videre uddannelse herudfra

  9. Når hesten kan rides i skridt og trav på trense, skiftes til en ubrudt, lige kandar

  10. Skolegangart no. 1 er SKOLESKRIDTEN, som er kortere, mere samlet, regelmæssig, taktfast
    Skoleskridt er god til at
  11. Lære lektionerne i ro og mag
  12. Give en god mund
  13. Lære sammensmeltning mellem hest og rytter
  14. Uanset niveau- er den altid nyttig for hesten.
  15. Lektionerne er skuldervending (indirekte tøjle), samling, øgning, alle sidebevægelser - altid det hele i skridt først.

  16. Hele parader i samling - fører hesten lidt tilbage vægtmæssigt, den bliver lettere på hånden. Rytteren fører overkroppen lidt tilbage
  17. Halve parader: tøjlehånden føres lidt tilbage og hånden drejes lidt hvis den lægger sig på tøjlen
    - skal blive lettere på hånden og sænke sig bagtil
  18. Tilbagetrædning: svarer til hel parade x 2. Før hesten tilbage 1-2 trin og giv efter
    Tilbagetrædning er et middel til sætning og det er ukrorrekt bare at bakke

Definition af samling er tydelig og overeensstemmende med Xenophon, Newcastle og Pluvinel:
Føre bagbenet frem og ind under vægten
Flytte vægten tilbage på bagparten

Lektionerne
Hesten skal først lære at det er behageligt at stille sig til indv. side- det er desuden forberedelsen til versaden.

Versaden -
den vanskeligste lektion og den nyttigste lektion
Via versaden optræner/lærer hesten fuldkommen frihed i alle kropsdele
Smidighed
Bæring for indv. bagben
Løsgør skulderen (må ikke falde ud over udv skulder/forben)
Træde bedre under sig bagtil
Krydse over

Forberedelse til versaden er at føre hestens skuldre for den indirekte tøjle på volten
Versaden rides ved at føre skulderen en smule ind i volten med udvendige tøjle på halsen og ride frem parallelt med væggen for indvendige tøjle og schenkel. Sædet i versaden beskrives ikke, jvf. diskussionen om at sidde indvendige (fordi man vil stimulere at hesten bøjer om indvendige sædeben/fører hoften frem for indvendige sædeben) eller udv.vendige
Når man afslutter versaden fører man skuldrene ud i til ligeud igen, for indvendige tøjle.

Der er to slags indvendige tøjle:
Føre ud til ligeudretning
Føre fremad mellem hjælperne
- Man flytter hestens skuldre med tøjlen når forbenet er i luften = minimal hjælpegivning og lettest for hesten

Flere slags schenkel:
Føre bagben sidelæns
Fremad
Forholdende

Versaden på volten- overkrydsende skridt med større cirkel ud til væggen

Vurder hvor meget sidelæns der er passende ift. gangarten
Fra versade til renvers - husk at hoften altid skal være fremme i bæring til den stillede side.
Hvis bagparten fører kommer hesten på forparten.

En smule bøjning giver hesten en elegant fremtoning, udvendige skulder bliver mere fri og udvendige forben sættes en smule senere i jorden.
En god bøjning er det vigtigste gymnasticerende redskab/ bevægelsesforløb

Travers(ade)

Hesten føres en halv bagpart ind
Rytteren må kunne føle hvilket bagben der sættes i jorden, hhv. løftes
Indvendige bagben må ikke overhale vægten, da hesten så falder på forparten.

Piruetter med stilling og bøjning

Svært at vende skulderen uden at bagparten falder ud
Indvendige bagben skal træde på et sted, må ikke skrue
Udvendige bagben træder rundt om indvendige bagben.


Galoppen
Aldrig ride galop før hesten er så uddannet i trav, at den ikke trykker på hånden i anspringet.
Hos nogen heste kan man ride galop før andre.
Det er en absolut nødvendighed at vide hvor hesten sætter sine ben i galop - ellers er man ikke rytter og kan ikke give hjælpen i det rette moment
Changement: skift fra renvers til travers
Traversade: 1/2 hofte ind på cirkel
Karre´ med kvart-piruette i renvers
Piruetten: volten mindskes til bagparten er på stedet
Hesten skal kunne gå travers i piaffe og passage og så kan den også gøre det i galop = piruette


Pilararbejde
Hesten skal først slappe af i pilarerne
Derefter dansetrin fra side til side, så bagben krydser over
Lære at parere for snorene
Et par trin på stedet
Piaffen udvikles og skal være god og sikker, før man kan gå videre
Fra piaffen kan forparten løftes og bagparten sættes = pesade (han bruger ikke ordet levade , hvor rækkefølgen er omvendt, først sat bagtil, så løft fortil)


Ridning i pilarerne i piaffe
Derefter passage - men den skal kunne gå med løftet forpart i skridt først - passagen dannes ved fremadridning fra piaffen i skridt a ca 30 cm og man opnår den mere dvælende trav med længere svævemoment

Totaktsgalop har forskudte bagben
Terre-a-terre er den sidste øvelse på jorden , en lav og hurtig gangart
- Det er en totaktsgalop med samtidige og samlede bagben og forben

Skolen over jorden
Her er en lidt anderledes brug af begreberne end vi sædvanligvis ser i dag - men uddannelsesrækkefølgen er:

  1. HELT sikker piaffe først og altid gå ud af lektionerne med piaffe
  2. Pesade/levade
  3. Mezzair- beskrives som en halv courbette eller meget lave/dybt satte TaT-spring
  4. Courbette - beskrives ikke som spring fremad på bagbenene, men som en høj TaT = forben op-ned og bagben efter

  5. Croupade - ligner den moderne courbette, men i lavere form, nærmest som levade i spring fremad - meget vigtig at hesten er sikker her, for at lære den landingen på bagbenee fra croupaden, før selv capriolen (undgå slid på forben)
  6. Ballotade- bagben mere bagud
  7. Kapriole- kræver en hest med talent for det (altså, ikke alle kan lære den)

Avanceret og uden for nutidig rækkevidde:

  • Kapriole på volte
  • Stående kapriole bruges i kamp
  • Ride skolerne (sidebevægelser) i croupade
  • Kombination af spring, ex Paso Esalto = TaT+ courbette+kapriole

Bent Branderup om at have drømme og udvikle sig med sin egen Tulle-hest:
Sæt nogle mål
Arbejde pædagogisk med fornuftig struktur og indhold
Det er ikke nødvendigt at nå det hele

 


   
[ © Henrik Halle | Email: Henrik@kapriole.dk ]