Egne overvejelser

En rolig hest.

Der er flere faktorer som spiller ind hvis man skal have en rolig hest. For det første er der forskel på heste racer. Det er klart at koldblodsheste er mere rolige end varmblodsheste. Men inden for hver race er der også stor forskel på hvilket sind hesten har.

Men der er også mange ting vi som ryttere kan gøre.

• Træning
• Foder
• Folde
• Flokken

Ved træning mener jeg tilvænning til forskellige ting. Gå ture så hesten oplever en masse forskelligt. Men også at rytteren er konsekvent. Det vil sige at et nej altid er et nej til en bestemt adfærd. Jo mere tydelig rytteren er i sine grænser desto mere rolig bliver hesten.

Foder er meget vigtigt. Magnesium og Zink er to af de vigtigste sporestoffer hvad angår flugt instinkt. Hvis hesten er i underskud af disse stoffer vil den være meget mere nervøs og flugtinstinktet vil lægge meget tættere på overfladen.
For energi rigt foder hvor der er korn, majs, gulerødder i, altså stivelse og sukker gør hesten mere nervøs.

Foldforhold skal være i orden. Jo mere plads jo bedre. Men der må også gerne være tørt og aktiviteter. Altså mulighed for at pille bark af træer eller buske. Mulighed for at spise græs, halm, hø eller wrap. Mulighed for at løbe og at klø sig.
Hesten skal også helst være ude så meget så muligt. Fra solopgang til solnedgang.

Flokken er også vigtig. At det er en stabil flok hvor der ikke hele tiden komme nye heste ind eller heste tages ud. Så mange så muligt er næsten bedst. Helst ikke mindre end 4 og gerne heste med samme farve og alder.  

Alle de ting til sammen kan give dig en roligere hest. 

Tilbage til toppen

Om at side ned i trav.

Om der er noget der har voldt mig mange vanskeligheder, så er det at side ned i trav. I begyndelsen var jeg helt på bar bund, og jeg hoppede rundt som en bold på ryggen af Flicka, når hun satte i trav.
Jeg spurgte hver mand og kvinde jeg kendte og ikke kendte om råd, og de var mange.
”De skal føle dig tung”, ”vægten skal helt ned i fødderne”, ”Du skal bevæge dig fra side til side”, ”du skal tage hoften fra side til side”, du skal flytte hoften frem og tilbage”, ”du skal ride uden bøjler”, ”du skal læse den her bog” , ”du skal få en sitting lesson”, ”der er en som skal have dig i longe for at du kan koncentrer dig om sædet”
Næsten alle råd blev prøvet og jeg kunne ikke få dem til at virke.
Jeg kan ikke sige at jeg endnu kan side i trav, men jeg føler jeg er på rigtig vej. Løsningen skulle jeg finde 3 forskellige steder, jeg så skulle stykke sammen.

Min først brik fandt jeg på internettet. Jeg var i gang med at læse på en hjemmeside om det at side ned i trav. Hende som havde skrevet hjemmesidens vigtigste pointe er ”Du kan kun sidde ned i trav hvis hesten giver dig ryggen at side på”

Det var en meget vigtig pointe for mig, og jeg blev klar over, at skal jeg side ned på hesten, skal den give mig sin ryg. Jeg er særlig udsat, da jeg endnu ikke har fået mig en sadel.

Hvordan jeg fik hesten til at give mig ryggen, lærte jeg på siden kursus med Hanna Engström. Her arbejdede vi med de 3 halve samlingsparader. Den først er Steinbreckts, hvor man tage sine hæle ud så ens tæer peger ind imod hestens mave. Det gør at man kipper i hoften og får vægten på indersiden af låret. Det bliver derfor et aflastningssæde eller et remonte sæde. Så lukker man hånden.
Hesten skal så bruge sine mavemuskler og hvælve ryggen op til rytteren.

Det var en kæmpe hjælp og det begyndte at ligne noget, men det var stadig ikke helt i orden.

Den sidste brik af puslespillet fandt jeg i min uddannelsesgruppe, hvor en af pigerne sagde at rytterbevægelsen er lige op og lige ned i det lodrette plan. Man skal føle at man bevæger sig lige op og lige ned i trav.
Jeg troede i lang tid at det handlede om at sidde bom stille, der tog jeg fejl, det kan man ikke.

Nu begynder det hele at hænge sammen. Hesten giver mig sin ryg, den bliver sat i trav, jeg bevæger mig lige op og ned og pludselig kan jeg sidde ned i trav uden hverken sadel og bøjler.

I begyndelsen er det kun 1 eller 2 trin i trav, så kaster hesten ryggen, men det er også okay. Stille og roligt som hesten bliver stærkere og stærkere, får jeg flere og flere trin.

Til Toppen

Reglen om de 3 sekunder

Reglen om de 3 sekunder, bruges til at belønne og til at straffe hesten. Hesten kan forbinde en handling med en belønning eller straf i 3 sekunder. Det betyder at, vil vi rose hesten for en god øvelse, skal vi gøre det inden 3 sekunder, ellers kan hesten ikke forbinde belønningen med handlingen.
Det samme gælder hvis det er nødvendigt at straffe hesten, så skal straffen også falde indenfor 3 sekunder.

Der er ganske få tilfælde hvor jeg føler mig nødsaget til at slå hesten. Hvis hesten stejler op af mig, hvis den sparker efter mig, eller hvis den vil rulle sig under træning eller med mig på ryggen. Det er situationer hvor mit liv kan være i fare. Der straffer jeg hesten, men staffen skal falde indenfor de 3 sekunder, og ikke vare længere end de 3 sekunder.

Til Toppen

Om det at gøre træningen af egne heste 100 gange nemmere.

Hvor har jeg prøvet mange gange at investere rigtig mange følelser i mine heste, for så at blive irriteret eller sur når det ikke lige går, som jeg havde planlagt eller forventet.

Jeg fik til opgave, på et kursus med Hanna Engström, at træne andre heste end mine egne, og en af de erfaringer jeg gjorde mig var, at det er meget nemmere at træne andres heste.

Når jeg kommer til en ny hest kender jeg den ikke, og har derfor ikke nogle forventninger til hvad hesten kan, eller hvordan den vil opfører sig i dag. Det gør mig ikke noget om en øvelse bliver perfekt eller ej, og det gør mig ikke noget om vi når et bestemt punkt. Jeg kan kun møde hesten der hvor den er og tage den som den er.

Det er disse erfaringer jeg forsøger nu at overføre til mine egne heste.

Som Bent siger: ”Både heste og vi selv skal dø på et tidspunkt. Så det handler om at få tiden til at gå, og helst gå godt”

Til Toppen

Kapsuner, trensebid og kandar.

Mit vigtigste værktøj til hesten, særligt unghesten er helt sikkert kapsunen. Uden den ville jeg være meget dårligt stillet. Den giver en præcis og sikker, men også hård tegngivning til hesten. Jeg bruger en kapsun med kæde i, så der er perfekt pasform.
Til den daglige træning er den spændt så stramt, at den ikke rutsjer ned på det bløde sted på hesten næse, men heller ikke mere stram, end man nemt kan få to fingere ind under.
Ved den helt rå hest, som er vild og stejler, kan det være nødvendigt at have den helt stram, men så er der heller ikke tale om akademisk træning.

Jeg er helt vild med kapsunen idet den er af natur meget skånsom for hesten mund. Hestens mund er det mest følsomme sted på hesten, det vil derfor for mig, være meget unaturligt at begynde med at putte et bid på hesten og trække rundt i det.
Hesten skal have bid i munden, når den er tilstrækkeligt uddannet, så man ikke skal hive og trække i bidet.
Grunden til bidet, er at beholde den tætte kontakt til hesten og forfine sine hjælpere.

Jeg har flere gange hørt Bent sige ”Det du mærker i hånden, er det hesten mangler bagfra”

Trensebidet løfter hesten, og kandar bidet får hesten til at gå dybere. 

Da et af delmålene for den akademiske træning er at ride på blank kandar på en hånd, er man nødt til at putter noget metal i munden på hesten på et tidspunkt.  

Hesten og jeg er nu nået til det punkt, at hun har fået et trensebid i munden, samtidig med jeg har kapsun på hende. Jeg rider hende primært på kapsunen, idet jeg har gjort tøjlerne til kapsunen lidt kortere end til bidet.
Der er også flere steder på videoerne, hvor jeg tager lidt fat i tøjlerne, og lige præcis der gør det ikke så meget, da jeg så får det primære træk i kapsunen og ikke på bidet.
På denne måde kan jeg bruge bidet til at ride på, og kan kompensere for unghestens unoder og urolighed og manglende uddannelse, uden at gøre skade på hestes mund.

Hvad hendes næste bid kombination bliver er jeg ikke helt sikker på endnu, men sandsynligvis kun trensebid.

Til Toppen

Nervøse heste, foder og energi.
Jeg synes jeg læser rigtig mange gange, at mennesker har heste med alt for meget energi. Heste som er nervøse og ikke til at styre. Heste som er bange, og ikke bliver imellem hjælperne.
Sådan var Flicka til at begynde med. Det skiftede fra den ene dag til den anden. Jeg husker jeg lige havde fået hende, og en morgen var nødt til at spørge gårdejeren, om noget var sket i går. Det var en anden hest jeg nu havde. Et godt stykke tid skulle gå, før det gik op for mig, at det måske var det foderskift hun havde fået, da jeg fik hende. Jeg havde skiftet hende til Hø og Brogårdens suregrow samt gulerødder.
Jeg har skiftet hende nu til Regulator complete, samt wrap og ingen gulerødder. Der gik ikke lang tid før jeg fik en meget mere rolig hest, som bliver imellem hjælperne for det meste. Hun kan stadig være anspændt, men det er en helt anden hest efter hendes foderskift.

Til Toppen

At lægge muskler på en hest:
Der er mange som spørger, ”hvordan lægger jeg muskler på min hest et bestemt sted?” Sagen er den, at hesten jo anlægger de muskler som den har brug for, til det arbejde man laver med den. Hvis man synes at hesten mangler muskler på bagparten, så må det være fordi man ikke rider heste på en sådan måde, at det danner tilstrækkeligt med muskler på bagparten.
Hvorfor skulle man nu være interesseret i, at lægge muskler på hesten et bestemt sted? Måske for syns skyld. Jeg er mere interesseret i, om hesten kan udfører de lektioner, jeg beder den om. Hvis lektionerne er for krævende for hesten, vil den stille og roligt begynde at danne stærkere muskler, de steder den har brug for, så lektionen på et senere tidspunkt kan laves.

Til Toppen