Versade fra ryggen.

Versaden er sandsynligvis den vigtigste grundøvelse, inden for den akademiske dressur, i moderne fortolkning. Tidligere var versaden slet ikke en del af den akademiske dressur, her brugte man udelukket treversade. I dag er den grundlaget for hele dressuren, idet den skaber en god mulighed til mange andre øvelser.
Versaden er med til at smidiggøre hesten. Versaden skaber mulighed for samarbejde med hesten. Versaden aktivere bagparten, og hesten lærer at træde til sit tyngdepunkt.
Øvelsen kan laves på volte som på langsiden.
Der er en del faldgruppe som man skal se efter i versaden, hvor den mest almindelige er for stor bøjning på hesten, men mere om det senere. 

Kontraversaden.

Jeg føler det nødvendigt, at komme med en kommentar til lektionen kontraversade. Kontraversaden er den spejlvendte versade, og det er der som sådan ikke det store ved.
Lektionen er ikke en del af det klassiske repertoire, men det betyder ikke at den ikke kan anvendes. Jeg bruger f.eks. lektionen når jeg skal gå til ”kontra renvers”, eller traversade på diagonalen.
Så begynder jeg i kontraversade, skifter bøjningen til en kontra revners ”travasade”, men hvor jeg står på ydresiden af hesten, i modsætning til den traditionelle traversade. Når jeg har hesten i kontra renvers, kan jeg gå til traversade på diagonalen.

Lektionen er meget brugbar på lige linje, men man må under ingen omstændigheder bruge øvelsen på volte. Det er absolut forbudt, som akademisk rytter, at lave kontraversad på volte, fordi hesten her kommer til at dreje omkring en bagud stillede hofte.

Jeg tror westernryttere bruger kontraversade og kalder det en roll back, men det er jeg dog ikke helt sikker på.

Kontraversade kommer derfor ikke som en særskilt lektion på siden her, men kun som en note under versaden.

This text will be replaced

 

Versade fra ryggen er optaget den 27/3 2008

Udførelse:
På langsiden stilles hesten i bevægelsesretningen. Indvendige tøjle løsgøres med små nøk, så hesten kigger lidt ind i banen. Der skal være en lille drejning i genashen.
Hesten drives frem, og man lægger udvendige tøjle til, for at skubbe skulderen lidt ind i banen.
Man drejer en smule i hoften som støtte til den udvendige tøjle. Man sidder lidt dybere på den indvendige sædeknogle, og indvendige schenkel bruges, når indvendige bagben er i luften, hvis det er nødvendigt.
Rytterens hofte skal være parallel med hesten hofte, rytternes skuldre skal være parallel med hestem skuldre.
Rytteren ser i mellem hesten øre og ikke i bevægelsesretningen.

En meget stor fejl man ser på dette tidspunkt, i hesten og rytterens uddannelse, er for meget brug af indvendige tøjle.

Det er ikke indvendige tøjle som drejer hesten, det er udvendige tøjle.

Den indvendige tøjle må aldrig anvendes til at dreje hesten, den må kun bruges til at løsgøre. Grunden til dette er naturligvis, at når vi skal til at ride på en hånd, er der ikke mulighed for at styre hesten på indvendige tøjle.

Hvis hesten bevæger sig for meget ind i banen, skubbes den ud med den indvendige tøjle. Har hesten ikke bøjning nok, lægges der et større pres med udvendige tøjle, samt at man drejer lidt mere i hoften.

Pas på ikke at få for meget bøjning på hesten.

Akademisk dressur handler ikke om at hesten skal overbøjes eller gå sidelæns. Hvis hesten bliver bøjer for meget, stopper energien i hesten og dens rygsving stoppes.

Hestens hoved skal være imellem hestens skulder.

Altså indvendige tøjle løsgør, udvendige tøjle tager skulderen ind i banen. Sid lidt dybere på indvendige sædeben, og brug indvendige schenkel når det indvendige bagben er i luften, hvis det er nødvendigt.

Ved versade skal ryttervægter lidt frem over hestens udvendige skulder.

Husk stor cirkel i versade, så skuldrene ikke bliver belastet.
På cirkel i versade skal bagparten lave stor bevægelse.

Når vi arbejder med versade eller travasade skal hesten blive bedre på hånden.

Formålet med versaden er, at få mere vægt på det indvendige bagben, og få løftet den udvendige skulder. Sidelæns er kun en uundgåelig sideeffekt Men har plads som målsætning i sig selv.

Viderbygning:
Når hesten kan versade i skridt, kan man prøve i trav.
Når hesten kan versade i skridt, kan man begynde at se på contraversaden i skridt.
Når hesten kan versade i skridt, kan man begynde at se på traversaden.
I versaden kan hovedet rettets ud, og så er man i renvers.
Ridning på en hånd.