- Pas på ikke at bruge indvendige tøjle til at trække hesten ind i banen.

- Pas på ikke at få for stor bøjning på hesten.

 

Øvelser:

- Når versaden er på plads, så prøv at gå lidt hurtigere og lidt langsommere i skridt.

- Prøv at lave versaden på firkant, vær her opmærksom på at versaden er i flere skridt i hjørnet.

- På firkant prøv at lave versaden langsomt på langsiden og hurtigt i hjørnet.

- På firkant kan løsnes op i hjørnet, og på langsiden kan man forsøge at samle hesten lidt. Pas dog på med ikke at kræve samling for tidligt, før hesten har styrken til det.

- Alle de beskrevne øvelser kan også laves i trav, når skridtarbejdet er på plads.

- På firkant få hesten til at tage mindre og mindre skridt, evt. med hurtigere og hurtigere tempo.

 

 

Versade fra jorden version 2.0


Versaden er sandsynligvis den vigtigste grundøvelse inden for den akademiske dressur i moderne fortolkning.

Tidligere var versaden slet ikke en del af den klassiske dressur, her brugte man udelukket treversade.

Ovenstående viser sig ikke at være korrekt. Iflg. Bent Branderup kan man ikke uddanne en krigshest uden versaden. Pluvinel og Guérinière har således kendt til versaden og brugt den. Men den blev ikke nedskrevet for det var en "hemmelig" nøgle til hele uddannelsen af hesten. Den blev ikke nedskrevet for at man ikke skulle kunne lure deres hemmeligheder af bare ved at læse deres bøger.

I dag er den grundlaget for hele dressuren, idet den skaber en god mulighed til mange andre øvelser.
Versaden er med til at smidiggøre hesten. Versaden skaber mulighed for samarbejde med hesten. Versaden aktiverer bagparten, og hesten lærer at træde til sit tyngdepuntk.
Øvelsen kan laves på volte som på langsiden.

Der er en del faldgruber som man skal se efter i versaden. Den mest almindelige er for stor bøjning på hesten, men mere om det senere.

This text will be replaced

Versade fra jorden version 2 er optage den 2/9 2008

Kontraversaden.

Jeg føler det nødvendigt, at komme med en kommentar til lektionen kontraversade. Kontraversaden er den spejlvendte versade, og det er der som sådan ikke det store ved.
Lektionen er ikke en del af det klassiske repertoire, men det betyder ikke at den ikke kan anvendes. Jeg bruger f.eks. lektionen når jeg skal gå til ”kontra renvers”, eller traversade på diagonalen.
Så begynder jeg i kontraversade, skifter bøjningen til en kontra revners ”traversade”, men hvor jeg står på ydresiden af hesten, i modsætning til den traditionelle traversade. Når jeg har hesten i kontra renvers, kan jeg gå til traversade på diagonalen.

Lektionen er meget brugbar på lige linje, men man må under ingen omstændigheder bruge øvelsen på volte. Det er absolut forbudt, som akademisk rytter, at lave kontraversade på volte, fordi hesten her kommer til at dreje omkring en bagudstillet hofte.

Jeg tror westernryttere bruger kontraversade og kalder det en roll back, men det er jeg dog ikke helt sikker på.

Kontraversade kommer derfor ikke som en særskilt lektion på siden her, men kun som en note under versaden.

 

Udførelse af Versaden:
På langsiden stilles hesten i bevægelsesretningen. Indvendige tøjle løsgøres med små nøk, så hesten kigger lidt ind i banen. Der skal være en lille drejning i ganashen.
Hesten drives frem, og man lægger udvendige tøjle til, for at skubbe skulderen lidt ind i banen. Udvendige tøjle holdes, så hånden der holder den, ligger hvor indvendige schenkel vil være, hvis man sad på hesten.
Schenkel hjælpen gives for at holde bagparten på hovslaget, ellers vil hesten i begyndelsen følge efter forparten.

En meget stor fejl man ser på dette tidspunkt i hesten og rytterens uddannelse, er for meget brug af indvendige tøjle.


Det er ikke indvendige tøjle som drejer hesten, det er udvendige tøjle.


Den indvendige tøjle må aldrig anvendes til at dreje hesten, den må kun bruges til at løsgøre. Grunden til dette er naturligvis, at når vi skal til at ride på en hånd, er der ikke mulighed for at styre hesten på indvendige tøjle.

Hvis hesten bevæger sig for meget ind i banen, skubbes den ud med den indvendige hånd. Har hesten ikke bøjning nok, tages lidt mere fat i den udvendige tøjle.

Tryk lidt på hestens hals, der hvor bøjningen er svær.

Pas på ikke at få for meget bøjning på hesten.


Akademisk dressur handler ikke om, at hesten skal overbøjes eller gå sidelæns. Hvis hesten bliver bøjet for meget, stopper energien i hesten og dens rygsving stoppes.

Hestens hoved skal være imellem hestens skuldre.

For at kontrollere at hesten er bøjet igennem hele hesten, kan man kaste et blik på halen, som også gerne skulle pege ind i banen.

Altså indvendige tøjle løsgør, udvendige tøjle tager skulderen ind i banen. Hånden der holder udvendige tøjle, ligger ved indvendig schenkel, og trykker som schenklen vil gøre, når det indvendige bagben er i luften, hvis hesten ikke træder til tyngdepunktet.

Viderebygning:
Når hesten kan versade i skridt, kan man prøve i trav.
Mår hesten kan versade på lige linje kan man forsøge på volte, men det er lidt mere svært til at begynde med.
Når hesten Når hesten kan versade i skridt, kan man begynde at se på contraversaden i skridt.
Når hesten kan versade i skridt, kan man begynde at se på traversaden.
I versaden kan hovedet rettes ud og ombøjes til renvers.

 

 
- 70 procent af ridning er udvikling af rytteren selv.

- Det er ikke navnet på lektionen vi jagter, det er reaktionen på en bestemt form vi ønsker. Vi kan derfor ikke have en god versade eller en dårlig versade, så har vi ikke en versade. Enten har vi en versade eller så har vi ikke er versade, der er ingen stadier imellem.

 

 
 
 
 
 
 
[ © Henrik Halle | Email: Henrik@kapriole.dk ]