- Det er meget nødvendigt, at man ikke går videre til en øvelse, hvis den foregående ikke er lavet stress frit og løsgjort.

 

Sådan begynder hver dags træning

Hvor har jeg dog mange gange været nødsaget til at gå tilbage til noget mere grundlæggende eller basis arbejde, fordi jeg havde forceret noget andet arbejde.
Jeg har altid været meget målrettet i min træning, og ville gerne nå bestemte resultater og gerne meget hurtigt.
Når der er tale om levende væsner, som vi ikke har samme sprog med, er det ikke altid det går som man ønsker.
Særligt når man taler om ungheste, er det utrolig vigtigt at kunne læse sin hest, og mærke hvornår man er ved at presse den ud over dens grænser. Ikke kun den enkelte dag, men også som helhed. Vi skal også kunne reagere inden det er for sent, så man ikke skal tilbage og reparere de skader man har lavet.
Nogle af de fejl jeg har lavet, er blandt andet at være for følelsesmæssigt engageret i hesten. Jeg blev sur eller ked af det, når det ikke gik som jeg ville have det til. Jeg har været for målrettet med hesten, lagt et alt for stort pres på hesten, jeg har også haft en alt for stor grad af et ”jeg skulle præstere noget bestemt”, i forhold til de kurser jeg deltager i, i forhold til den undervisning jeg modtager, i forhold til hjemmesiden og i forhold til min egne målsætninger. Det eneste som det har ført med sig er en mere ulykkelig mand ”mig”, en mere utilfreds hest og endnu engang tilbage til noget mere basis og reparere de skader jeg har lavet. 
I lyset af mine erfaringer har jeg udviklet en serie af øvelser, som jeg laver i en helt bestemt rækkefølge. Hvis hesten ikke kan lave den første øvelse, går jeg ikke videre til den næste, før øvelse et er i orden. Det samme gælder for øvelse to og tre. Gå ikke videre til næste øvelse før den foregående øvelse er i orden.

Mit trænings system kalder jeg ”stressfri træning”

 

This text will be replaced

Sådan begynder hver dags træning er optaget den 18/5 2008

Udførelse:
Det første jeg husker på er at alt er træning, lige fra det øjeblik hesten ser mig på folden eller i sin boks. Mit første mål er at træningen skal være stress fri for hesten. Det betyder at, stresser hesten om ved at spænde eller gøde, så stopper vi op, tager hovedet ned og står bare og slapper lidt af sammen. Den hoppe jeg bruger er en Frederiksborghest, som synes at alt uden for folden er meget farligt, så vi kan godt stoppe op mange gange til og fra folden, for lige at tage hovedet ned, og falde til ro igen.
Bare det når jeg henter hesten, ved jeg i hvilket humør hun er i den dag.
Når jeg henter hende, eller en anden hest på folden, prøver jeg at tænke at det er en ny hest. Vi kan ikke huske hvad vi lavede i går, og der er ingen plan for i dag. Jeg må se hvordan hesten er i dag, før jeg kan lave en plan for hende.

Flicka vil meget gerne tage sit hoved op og holde øje med alt hvad der sker omkring hende. Det får hun også lov til i en hvis grad. Hvis det tager for lang tid, rykker jeg lidt i grimen og får hende til at tage hovedet lidt ned og se på mig. Når hun ser på mig, og er opmærksom på mig, får hun altid ros.

Når striglingen er færdig, går vi på ridebanen eller i ridehuset. Man skal bestemt ikke undervurdere betydningen af striglingen. Det er en god mulighed for at læse hesten, for at træne hesten og for at få en dejlig tid sammen.

Når vi kommer i ride huset går vi på banen og går til midten. Her stiller jeg hende i en ny retning hver dag, hvorefter vi begynder med den første øvelse.

  1. St stå.

Jeg vil gerne have at hesten kan stå stille og roligt. Hun må gerne kalde på de andre hesten, hun må gerne se sig omkring, bare hun bliver stående.

  1. Hovedet frem og ned.

Når hun kan stå tilfredsstillende, prøver jeg at tage hendes hoved frem og ned. Jeg har allerede lært hende at tage hovedet ned i tidligere lektioner. Nu vil jeg også have at hun strækker halsen lidt frem. Det er lidt svært i begyndelsen, fordi hesten gerne vil gå frem og ikke bare strække halsen frem.
Når jeg kan få hovedet frem og ned, prøver jeg også at løfte det igen. Her gør jeg lidt brug af vægtstangsprincippet. Jeg ved hesten på et tidspunkt skal rides på kandar, og den har en kæde på hestens underkæbe. Jeg vil derfor løfte hesten i remmen som ligger på hesten underkæbe. Jeg tager derfor fat om kapsunen med tommelfingrene på næsen, og lægger pegefinger og langemand på remmen på underkæben. Så vil jeg løfte hestens hoved samtidig med den vipper sine ører lidt frem. Altså, jeg løfter hovedet og får ørene lidt frem.

  1. Stående formgivning.

Nu fører jeg hestens hoved ud til siderne. Når jeg fører til den ene side, vil jeg have en runding igennem hestens hals og krop, og jeg ser efter, om den indvendige hofte sænker sig en smule. Det gør jeg så til begge sider.

  1. For lange tøjler.

Nu går jeg en tur på diagonalerne ved siden af hesten, og får hende til at strække sig og søge frem og ned.

Hvis jeg skal arbejde hesten fra jorden eller i longen, begynder jeg nu det arbejde. Først udfører jeg lektionerne i skridt til begge sider og derefter i trav. Hvis der er noget som helst, der fører til stress så stopper vi op, trækker vejret dybt og prøver at gøre det samme men med mindre stress.

  1. For lange tøjler på ryggen.

Hvis jeg skal på ryggen af hesten og arbejde, stiger jeg op, og forlanger naturligvis at hun står helt stille mens jeg stiger på. Jeg tager sti bøjler på, og får hesten til at gå nogle skridt frem og laver en hel parade. Derefter stopper vi lige og trækker vejret.
Så går vi på de to diagonaler, hvor hesten er på helt lange tøjler. Hesten skal strække sig helt frem og ned. I hjørnerne tager jeg tøjlerne, og samler hende en lille smule, for at se om hun søger til bidet og er lydig på sæde og schenkler.
Igen går hun for helt lange tøjler på diagonalen, her skal hun søge frem og ned.

  1. Parader og halve parader på volte.

Nu tager jeg hende ind på volte, og ser om hesten lystre mine hele parader og halve parader for sædet. Går hun det, kan dagens træning begynder.

Som ved jordarbejdet, begynder jeg altid med sidebevægelser, versade og travasade i skridt til begge sider. Når det er på plads, så kan vi arbejde med noget nyt, eller lave det i trav osv.

Hvis hesten stresser op på noget tidspunkt, stropper jeg op, får ro på og prøver igen med mindre stress.

Viderebygning:
Alle basis øvelser.

 

 
- Jeg kan kun træne hesten hvis den er rolig og afslappet. Jeg har før slået min hest, hvilket kun har skabt angst og aldrig afslappethed.

- Pas på ikke at overdrive bevægelser i jagten på tidligere aha- oplevelser

 
[ © Henrik Halle | Email: Henrik@kapriole.dk ]