At stå.
Dette er i virkeligheden nok den vigtigste lektion at lære hesten. Det er for mange også en meget overset øvelse. Formålet med øvelsen er at hesten står stille. Ikke bare nogle gange og ikke bevæger sig særligt meget, nej står helt stille. Det er en lektion som man ikke kan træne for meget, og som man heller ikke kan være konsekvent nok med.
Hvornår skal hesten kunne stå stille?
- På staldgangen ved strigling, udvikles til at hesten ikke skal være bundet når man strigler.
- Når man stiller hesten et sted for at hente noget eller lave noget på jorden.
- Når man laver op- og nedstigning.
This text will be replaced
At stå er optaget den 25/2 2008
Udførelse:
Det er egentligt en ret simpel øvelse at lære, men meget svær at mestre.
Hesten gives en stemme kommando ”Stå”. Når man kan se at hesten er lige ved at flytte sig, griber man ind lige inden fodbevægelse og roser. Giv gerne godbid, men kun hvis den ikke nåede at bevæge sig.
Hvis hesten når at flytte sig, flyttes hesten tilbage til udgangspositionen og man prøver igen. Ganske langsom, til perioden hvor hesten står stille bliver længere og længere.
Hvor dygtig hesten bliver til dette, handler om hvor konsekvent man selv er. Hvis man bare nogle gange tillader, at hoven flytter sig nogle få centimeter på staldgangen, og man ikke flytter den tilbage, får man aldrig en hest som kan stå bomstille.
Det er også meget vigtigt at træne denne lektion i forskellige miljøer. På staldgangen, på ridebanen, i ridehuset og i skoven eller hvor man nu er.
Jeg anbefaler at man i begyndelsen træner det i lukkede omgivelser, særligt hvis man går væk fra hesten.
Viderebygning:
Når hesten kan stå stille, kan man begynde at bevæge sig rundt om hesten. Man kan begynde at hoppe ved siden af hesten, som tilvænning til tilridningen. Man kan begynde at bevæge sig væk fra hesten.
I cirkus ser man nogle gange heste som ligner statuer. De ser nærmest frosset ud. Dette gøres også meget enkelt idet hesten slet ikke må bevæge sig. Hvis den flytter sig bare en lille smule flyttes den tilbage i den ønskede stilling. |